Mashups – et alternativ til portaler?

Portaler har længe været et vigtigt redskab til at sikre en samlet adgang til det offentlige sektors ydelser for såvel virksomheder som borgere. Begrebet portaler har mange fortolkninger, men generelt er der tale om, at stille funktionalitet fra forskellige systemer til rådighed på et samlet sted, samt at muliggøre personalisering af ydelsen, således at forskellige målgrupper kan benytte informationerne i portalerne på forskellig vis.I de seneste år har syndikering og integration af data fra andre systemer været i fokus i forskellige portal initiativer. Her har man på forskellig måde forsøgt at indlejre informationer fra andre systemer i en fælles portal.

En ofte anvendt metode er inline framing af elementer fra andre web applikationer, eller med andre ord at lade et andet websted optræde i sin egen frame på portalen. Denne metode kan dog ikke skabe en optimal integration mellem de involverede sites, og der er derfor opstået et behov for, at kunne forbedre integrationen mellem systemer der indgår i en portal. Hertil kunne man bruge protokollen Web Services for Remote Portlets (WSRP), der muliggør at data fra et websted kan rekvireres fra en ekstern portal og præsenteres på den form den eksterne portal benytter. Dette kræver dog at begge websteder implementerer WSRP services og da der er ikke pt. er udbredt support for WSRP i portalsoftware fra de kendte leverandører, er dette ikke en oplagt mulighed på kort sigt. På den anden side er selvsamme leverandører alle med i WSRP-standardiseringen, og OASIS, som står bag WSRP, har netop haft WSRP 2.0 i høring, og forventer lancering af WSRP 2.0 senere på året. De fleste nye portalplatforme understøtter WSRP.

Mashups – discount portaler

Mashups er en betegnelse for web applikationer der blander indhold fra forskellige andre web sites og skaber nye anvendelsesmuligheder ved at kombinere funktionalitet fra uafhængige sites.

Et mashup udvikles ofte i en blanding af Javascript og kode på serveren, mens informationerne på de involverede sites hentes ved hjælp af et API eller via syndikerings protokoller som RSS og Atom.

Et simpelt mashup eksempel kan ses her. Dette eksempel benytter informationer fra Google maps til at vise selve kortet, og placerer myndigheder, der har valgt ODF som dokumentformat i en geografisk kontekst.

Mashups er en ny generation af web-applikationer, der kombinerer modne teknologier som f.eks. Javascript, XML og RSS til at bygge sites der integrerer indhold fra forskellige systemer på en intelligent måde, som giver brugeren mulighed for en stor interaktivitet med de involverede sites.

Sites som fx Google Maps, Amazon og Ebay stiller idag API’er til rådighed, der gør det meget enkelt at producere indhold der benytter information fra disse sites til at opbygge nye tjenester ved at kombinere vidt forskellige data og funktioner med hinanden.

Mashups viser vejen for fremtidens portaler: De grundlæggende teknologier er allerede tilgængelige, og udviklingen af et API til et site der skal indgå i et mashup er ikke specielt kompliceret set i forhold til at etablere en almindelig portal. Mange hundrede sites har allerede demonstreret potentialet ved at bygge applikationer ovenpå eksisterende services. Der er dog endnu ikke udbredt værktøjsunderstøttelse for udviklingen af mashups og en række aspekter som transaktionsstyring, sikkerhed og pålidelighed er endnu ikke en selvfølge indenfor området.

Men det er kun et spørgsmål om tid, før mashup-applikationer kan konkurrere med de dyre og ambitiøse enterprise portaler. EA Fellows anbefaler, at alle portal-byggere kigger sig over skulderen!

Nye styringsmodeller for offentlig IT

Digitaliseringen af den offentlige administration har medført en omfattende udvikling af både arbejdsgange, IT-systemer og lovgrundlag. I de seneste år er der samtidig sket en stor omorganisering indenfor den offentlige forvaltning. Vi mener, at tidspunktet nu er det rigtige for en kortlægning af hvordan styringsmodellerne for tværoffentlige teknologiprojekter fungerer – og en debat om hvordan de kunne optimeres.

Forslag til Teknologirådet

Uhensigtsmæssige rammebetingelser har mange steder været den væsentligste barriere for at høste gevinsterne ved moderniseringen af den offentlige sektor. EA Fellows har i et projektforslag til Teknologirådet peget på, at styringsmodellerne for tværoffentlige teknologiprojekter må optimeres for at matche den omfattende udvikling af både arbejdsgange, IT-systemer og lovgrundlag, som digitaliseringen medfører.

I digitaliseringens barndom var der skarpt fokus på leverandører og produkter. Der var en almindelig opfattelse, at teknologisvigt var den største fare for et IT-projekt. Nu er både produkter og leverandører mere modne, og det er sjældent, at et IT projekt kuldsejler pga. tekniske svigt. Til gengæld er der ofte problemer med de bløde sider i gennemførelsen, fx hvad angår planlægning og organisatorisk implementering. Her kommer de strategiske valg i fokus, fx omkring forretningsstrategi og valg af tekniske standarder.

IT governance

Fra mange sider hører vi, at der er brug for tvang og topstyring af den offentlige IT udvikling. EA Fellows mener, at vi bør gå et spadestik dybere: Hvis rammer og incitamentstrukturer for offentlige ledere afspejler samfundets interesser, bliver det lettere at gennemføre tværgående reformer.

I forbindelse med kommunalreformen og etablering af de nye regioner, er der sket store ændringer i rollefordelingen mellem stat, region og kommune. De nye enheder har fået ansvar for levering af mange ydelser til borgere og virksomheder, og der er i forandringsprocessen blevet udvist stor kreativitet og beslutsomhed for at etablere nye organisationer, der kan løfte ansvaret. Den nye fordeling af opgaverne stiller nye krav til samarbejdet mellem enhederne, ikke blot hvad angår den tekniske integration, men også hvad angår effektiviteten og kvaliteten i de leverede ydelser. Her er der brug for optimering på et overordnet plan.

Der er allerede gennemført en bemærkelsesværdig innovation indenfor levering af kerneprodukterne efter etablering af nye regioner og kommuner, og udviklingen af nye tværoffentlige systemer som fx ESDH og EPJ er i fuld gang. Det kan imidlertid være en udfordring at etablere et effektivt og velfungerende tværoffentligt samarbejde, hvis der mangler styringsmodeller, som kan fremme samarbejdet mellem økonomisk selvstyrende enheder som fx ministerområder, regioner og kommuner.

Vi har mange steder i den offentlige sektor (ligesom i den private) fundet gode eksempler på beslutningsmodeller og incitamentsstrukturer, der har været afgørende for et succesfuldt tværgående samarbejde. Men der findes desværre også mange eksempler på, at uhensigtsmæssige rammebetingelser har været den væsentligste barriere for moderniseringen af den offentlige sektor. Det har været svært at omsætte IT investeringerne til administrative gevinster, fordi styringsmekanismerne ikke er blevet ajourført i takt med den teknologiske udvikling.

Derfor mener vi, at det er på tide at sætte fokus på den overordnede styring af Danmarks IT anvendelse.