Skandalerne er tilbage

En gang i 90’erne hørte det til dagens orden at offentlige IT projekter udviklede sig til “IT skandaler”. Definitionen på en skandale var ganske simpelt at tidsplanen og budgettet blev overskredet i væsentligt omfang. Men så fik vi DANSK IT’s Dogmer for offentlige IT projekter og Bonnerup rapporten, som gav gode råd om hvordan man gennemfører store IT projekter. Snakken om skandaler stilnede af, og vi begyndte at tale om ”fine” ting som modenhed og standarder …

Nu er den gal igen

Finansminister Lars Løkke er netop citeret i Computerworld for at han “vil have styr på løbske it-projekter”. Udtalelsen er bl.a. foranlediget af Rigsrevisionens seneste rapport om styringen af 5 statslige digitaliseringsprojekter med udviklingsbudgetter på mellem 20 og 131 mio. kr. Denne rapport var knapt nok udkommet, da Computerworld præsenterede en anden undersøgelse af fire store statslige it-projekter, som viste endnu større budgetoverskridelser og forsinkelser.

Det kunne lyde som om historien gentager sig, men en nærlæsning af de seneste skandalerapporter viser faktisk at det offentlige er blevet bedre til at gennemføre projekterne. Det er i højere grad forudsætningerne og planlægningen, det kniber med. I beretningen fra Rigsrevisionen hedder det således, ”at beslutningsgrundlaget for de fem digitaliseringsprojekter, som revisionen har undersøgt, i flere tilfælde ikke var fyldestgørende”. Også Computerworlds gennemgang indeholder eksempler på projekter, hvor budgettet er eksploderet pga. af ”uforudsete ændringer i eksisterende systemer”.

Planlægningen mangler

De ustyrlige projektforløb er faktisk en naturlig konsekvens af mangelfuld planlægning. Som Rigsrevisionen påpeger, er mange af projekterne igangsat uden en fyldestgørende business case, som viser hvorledes projektets målsætninger konkretiseres og måles. Uden en sådan ”målepind” er både projektleder og styregruppe på herrens mark, når der skal tages store beslutninger i projektforløbet. Og der er en overhængende risiko for, at resultaterne ikke står mål med investeringerne i projektet.

For at skabe sammenhæng mellem det forretningsmæssige behov og løsningens egenskaber, benyttes i de fleste projekter en traditionel kravspecifikation. Som regel opstilles kravene dog længe efter, at budget og tidsplan er fastlagt, og det sker ofte, at specifikke, funktionelle krav nødvendiggør større strukturelle ændringer – eller valg af en ny teknologi. Sådanne overraskelser kan nemt få budgettet til at skride – eller gøre det nødvendigt at skære i de leverede resultater.

En bedre praksis

Vil man undgå skandaleramte digitaliseringsprojekter, må man sikre et solidt styringsgrundlag for det enkelte projekt. Finansministeriet tog i 2008 et vigtigt skridt i denne retning ved at gøre udarbejdelsen af en business case obligatorisk for projekter over 10 mio. kr. Men det er ikke nok at have de økonomiske rammer på plads. Man må også sikre sig, at de leverede resultater lever op til forventningerne. Hertil skal vi bruge en model der sammenkobler de overordnede målsætninger med løsningens konkrete egenskaber. Det hedder en enterprise arkitektur. Her opstilles rammerne for løsningen i principform, lige fra forretningsmodeller og arbejdsgange, til de tekniske systemer og platforme.

Arkitekturen er ikke en detaljeret specifikation, men en overordnet ramme for den løsning, der skal bygges. Den gør det muligt at definere projektet præcist mht. struktur og leverancer, og sikrer moduforudsete vanskeligheder i løsningens samspil med eksisterende systemer.

Opfølgningen

For år tilbage havde det offentlige England problemer med at gennemføre moderniseringsprojekter, derfor udviklede den engelske Office of Government Commerce projektstyringsmetoden PRINCE2. Der var også problemer med IT drift og support, her blev resultatet ITIL. Begge disse metoder er i dag udbredt i hele verden, også i den danske offentlige sektor.

Danmarks Statistik udgiver hvert år en undersøgelse af den offentlige sektors brug af IT. Rapporten for 2008 er netop udkommet, og viser at 57 pct. af myndighederne nu bruger en projektmodel til styring og gennemførelse af digitaliseringsprojekter. De fleste af de myndigheder som har en projektmodel, bruger også en business case. Kun 23 % foretager dog en systematisk opfølgning på projektmålene.

Rigsrevisionen har nu sat fokus på omkostningerne ved de danske digitaliseringsprojekter, og finansministeren har udmeldt, at regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, hvordan vi kan få bedre styr på de statslige IT-projekter. Vi er spændt på at se, hvilke tiltag ministeren vil iværksætte for at optimere de offentlige IT investeringer.

Vi er også rigtigt spændt på hvad Dorte Toft bringer på banen, nu hvor hun ovenpå IT Factory sagen har kastet sig over offentlige IT-indkøb.

Digitalisering på tværs

Når den offentlige sektor skal arbejde bedre sammen, spiller teknologien en væsentlig rolle. Det gælder om at dele informationer og at samordne brugen af IT. I arkitektursammenhæng betyder det at rive siloerne ned og skabe en fælles infrastruktur, som fundament for forvaltningens fagsystemer.

Staten har taget et væsentligt initiativ i denne retning med dannelsen af den nye organisation Statens IT. Der er defineret et scope for Statens ITs opgaver men vi har endnu ikke et klart billede af, hvilken grad af harmonisering og konsolidering af systemer og infrastruktur, der er på tegnebrættet.

I mellemtiden har virksomheden Informi GIS givet et bud på, hvad den fælles infrastruktur bør indeholde. Geografisk information udgør en værdifuld fællesnævner i mange offentlige og private forretningsprocesser. Virksomheden illustrerer i et whitepaper Geografisk information i en enterprise arkitektur, hvorledes en geografisk tilgang kan fungere som løftestang for effektivisering, kvalitetsforbedring og styrket samarbejde i den offentlige sektor.

GIS systemer har traditionelt været betragtet som et fagsystem, som mest anvendes i tekniske forvaltninger til administration af veje, kloakker og byggetilladelser. Men ved at gøre de geografiske informationer tilgængelige som en infrastrukturservice, kan de bruges i mange andre sammenhænge, fx ved dynamisk styring af energi og offentlig transport. Det giver store perspektiver for tilrettelæggelsen af den offentlige service, og ikke mindst for samarbejdet mellem offentlige og private organisationer.

Vi venter spændt på at se, hvilke værdiskabende services der i fremtiden skal indgå i den fælles offentlige IT infrastruktur. GIS er et godt bud – hvem kommer med det næste?

Disclaimer: EA Fellows har bidraget med inspiration til publikationen fra Informi GIS.