SOA – modenhed giver gevinster
SOA har nu været et pejlemærke for mange virksomheders IT strategi i en rum tid, men hvordan er det egentlig gået med at realisere den Service Orienterede Arkitektur og høste frugterne heraf ?
Virksomhederne har valgt en SOA strategi på baggrund af løfterne om en større fleksibilitet i IT arkitekturen, lettere integration mellem heterogene systemer og lavere vedligeholdelsesudgifter såfremt man fulgte den gyldne SOA sti. Men SOA er jo mange ting.
Den spæde start
For et par år siden var SOA projekterne på kravlestadiet og der blev ofte sat lighedstegn mellem SOA og Web Services. Mange systemer blev “service-enabled” ved at man etablerede en række read-only Web Services, så andre systemer kunne hente data på denne måde uanset teknologisk platform.
Denne enabling gav i sig selv ikke mere udbytte end hvad en traditionel dataoverførsel af andre kanaler kunne bringe, og oveni dette blev de pågældende services kun sjældent konstrueret med henblik på genbrugelighed i andre sammenhænge end i den aktuelle forretningsproces. Resultatet var, at SOA-gevinsterne i denne fase var temmelig svære at få øje på.
SOA handler (også) om standarder
Den sociale arkitektur bør understøttes af en teknisk arkitektur for serviceorienterede systemer og løsninger, som karakteriseres ved en udpræget brug af åbne standarder.
En moden SOA-organisation har en aktiv standardpolitik, og benytter proaktivt standarder i sin it-udvikling.
EA Fellows har mange års erfaring med udviklingen og brugen af internationale såvel som nationale standarder, og har på dette grundlag udviklet EA Kataloget , som indeholder en systematisk oversigt over standarder, deres indbyrdes relationer, og ikke mindst vores konkrete anbefalinger om anvendelsen.
Modenheden vokser
Næste trin på modenhedsskalaen var udarbejdelse af en begrebsmodel, således at arkitekterne kunne råde over byggestenene til at konstruere services med og derfor kunne dyrke genbrug i større stil. Her var OIOXML projektet i Videnskabsministeriet en vigtig inspirationskilde, idet man her kunne lære hvordan et standardiseringsprojekt kan gennemføres og hvorledes man kan opbygge sin begrebsmodel på specifikationsniveauet. Med begrebsmodellen i hånden kunne man så gå i gang med at beskrive sine forretningsområder og dokumentere sine forretningsprocesser.
Det sidste skridt var at holde processerne op mod virksomhedens systemer, så man kunne finde frem til, hvilke services der var nødvendige for at understøtte de forretningsprocesser, man ønskede service-enable. Dette var et vigtigt trin på vej mod en rigtig SOA, da man nu havde et top-down fokus på forretningen frem for et snævert og kortsigtet bottom-up fokus.
Nu skal gevinsterne høstes
I 2006 afspejler SOA projekterne en erkendelse af, at gevinsterne ikke kan høstes ved blot at indføre én enkelt proces eller ved at købe en SOA suite fra sin favorit leverandør. Nu er der større fokus på de tværgående elementer i SOA implementeringen, heriblandt:
- Sammenstilling af services på tværs af flere systemer i workflows
- Sikkerhed mellem de involverede systemer og i forretningsprocesserne
- Portal integration implementeres internt såvel som eksternt
- Management af services ved hjælp af policies
Samtidig er der gjort en del bitre erfaringer med at forankre SOA strategien i virksomhederne, som der nu skal rettes op på. SOA har haft god ledelsesforankring, men der har været tendens til, at man ikke har gjort nok for at skabe rammerne og værktøjerne, der skal gøre virksomhedernes medarbejdere i stand til at bidrage fornuftigt til at sikre en fornuftig SOA implementering.
Indførelse af SOA kræver betydelige forandringer i virksomhedens “sociale arkitektur” – dvs. kombinationen af adfærd, struktur og kultur. Derfor er virksomhedens forandringsevne afgørende for SOA processens langsigtede succes.